Archive for april, 2010

Dronningens Gallamiddag

Så holdes der netop nu gallamiddag i anledningen af dronningens halvfjerds års fødselsdag. der sidder flere hundrede gæster iført designtøj og venter spændt på af majestæten skal indfinde sig. Read the rest of this entry »

Ferien er slut

Så er hverdagen igang igen. Påske er ovre, og det har været en fantastisk påskeferie. Vejret har været fuldstændig fantastisk, og det har fået folk ud af husene. Påskefrokosterne er mange steder blevet spist ude på terrasser og altaner, og deserten har flere steder været en is hos den lokale isbar.
Vi spiste dog vores påskefrokost indenfor, men med dørende helt åben ud til terrassen. Isen fik vi på Okkels i Silkeborg. Aftenen tilbragte vi på terrassen med et tæppe om vores ben, og hyggeligt lys fra vores nye LED rør. Vi drak rødvin, og varm kaffe så vi kunne holde varmen. Da det blev helt mørkt, slukkede vi vores LED rør så vi kunne kikke op på stjernerne, og det var utrolig smukt og beroligende. Vi fik en indre påskefred af det.
Andre steder var der liv og glade dage. På strandene og i parker var der fyldt med mennesker der nød udelivet. Nogle har endda været så modige, at de er sprunget i bølgen blå. Søndag gik vi en tur rundt om Øster bad i Silkeborg, og der mødte vi mange unge som lå og tog sol, og vi så flere unge der sprang i vandet. Vi gik hen til dem for at spørge til vandets temperatur. Det var en meget kold oplevelse, kunne vi høre :) De unge som er elever på en idrætsefterskole, ville lige køles lidt af, og DET blev de godt og grundigt. ;)
Desværre ser det ikke så godt ud i naturen efter påsken. Der ligger en masse affald og flyder og det ser grimt ud. Det er underligt, at folk er ligeglade med, at naturen bliver forurenet af deres affald. Der ligger mad emballage , dåser, flasker, aviser og magasiner, og det værste af alt, der ligger cigarretskodder overalt. Naturen er omdannet til en mødding i påskedagene. I dag har kommunens folk travlt med at rydde op efter folks svineri.
Hvor kunne det være dejligt, hvis alle folk ville rydde op efter sig selv. Det ville gavne miljøet og kommunekasserne, og bedst af alt, det ville se godt ud.